Omregistrering af biler
Du skal muligvis have lavet syn af bilen ved omregistrering og ejerskifte. Ellers er omregistrering af biler en ganske simpel affære.
Har du solgt din bil
Når et køretøj er solgt, har køberen 4 hverdage til omregistrering af biler, indtil dette er sket, er det dig som sælger, der betaler forsikring og afgifter.
Tjek selv om der er sket omregistrering af biler på TastSelv hos Skat. https://www.tastselv.skat.dk/
Er der ikke sket en omregistrering af biler indenfor de 4 hverdage, kan du anmode Motorstyrelsen om at afregistrere køretøjet.
Vi vil klart anbefale at få lavet omregistreringen med det samme.
Skat underretter automatisk dit forsikringsselskab om gennemførsel af omregistreringen.
Har du købt en bil
Det er DIT ansvar at få foretaget omregistrering af biler du har købt, kan dette ikke lade sig gøre, skal bilen afmeldes ved motorregistret.
Når du skal lave omregistrering af biler, skal du bruge bilernes registreringsattest og dit NemID. Indtastningen kan ikke fortrydes, vær defor sikker på, at du indtaster de korrekte oplysninger. Taster du forkert, skal du betale for en ny registrering.
Efter omregistrering af biler, modtager du en ny registreringsattest med posten i løbet af 14 dage.
Nummerpladeoperatør
Hos bilsyn Vodskov kan vi hjælpe dig med omregistrering af biler. Vi er godkendt nummerpladeoperatør.
Vi kan erklære køretøjet egnet til omregistrering, afmelde køretøjer, anmode om eksport og sælge nummerplader.
Husk at medbringe bilens registreringsattest, dokumentation for ansvarsforsikring, samt ID med billede.